Stenbiderrogn med ærter

Fremgangsmåde

Lad stenbiderrogn dryppe af i 15 minutter i en si. Kom stenbiderrogn, citronsaft, ærter og ærteskud i en skål og vend forsigtigt. Anret salaten pænt på et fad. Skær rødløget i helt tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Kom løgringene ovenpå. Og til sidst salt og peber. 

Hak dild fint og bland med yoghurt. Der skal være masser af dild i. Smag til med salt og peber. Denne dressing serveres til (men er ikke vist på billedet)

Server gerne lidt ristet brød til. Og rosé naturligvis.

Hvis du fortrækker de klassiske blinis, så er de supernemme at lave. Der er mange penge at spare og meget “credit” fra vennerne for at gøre det selv…

Blinis: Fremgangsmåde: Rør alle tørre ingredienser sammen i en skål. Smelt smør i en gryde og lad det køle af. I en ny skål piskes smør, æg og mælk sammen. Rør de tørre ingredienser sammen med de våde i en af skålene. Steg blinis på en pande med lidt smør på. Hver blinis skal være ca. en spiseskefuld dej. Vend pandekagerne når det begynder at boble på overfladen. De må gerne være lidt hjemmelavede at se på. Lad pandekagerne køle af og lad dig hylde som kongen af blinis! 

Ingredienser

Til 6 personer


300 g renset stenbiderrogn 

– husk at salte hvis ikke 

fiskehandleren har gjort det

1 bakke ærteskud eller feltsalat

400 g friske ærter i bælg 

eller 150 g frosne (bælgede)

1 rødløg 

1 citron


Dressing

2 dl græsk yoghurt

1 bundt dild


Blinis (ca 24 stk)

1 1/2 dl hvedemel

1/2 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

20 g smør

1 æg

2 dl sødmælk