Ananas med mynte

Fremgangsmåde

Skær skrællen af forsigtigt, så du ikke spilder for meget ananas. Skær herefter top og bund af ananas og del den på langs i fire stykker. Skær den hårde kerne fra i midten på alle stykkerne. Skær de fire aflange stykker i tynde skiver. Gentag med ananas nummer to.

Pluk myntebladene af stænglerne og kom bladene i en morter med sukkeret. Giv den gas!

Kom al ananas på fadet og dup myntesukker på alle skiverne. Pynt med citronmelisse eller mynteblade.

Køb et bundt ekstra mynte og gem alle stænglerne som ikke bruges til selve opskriften. Stænglerne og den nye dusk kan sammen med sukker efterfølgende danne et forrygende fundament for min yndlingsdrink mojito.

Ingredienser

Til 6 personer


2 ananas

Lidt citronmelisse 

(kan undlades)


Dressing

1 bundt mynte

5 spsk. sukker