Fisk med blomkålssalat
Fremgangsmåde
- Få gerne fiskehandleren til at rense fiskene for dig.
- Fyld dem med urter og citronskiver.
- Rids et par snit i skindet på hver side af fiskene.
- Kom dem op i fadet og ind i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter. Til sidst kan du tænde for grillen og give dem et par minutter, så de bliver flot gyldne på toppen. Husk at holde øje med dem. Lad fiskene hvile et par minutter inden servering.
- Rist mandler på en tør pande til de er gyldne.
- Skær blomkål i helt tynde skiver og kom på et fad.
- Kom mandler og friskrevet parmesan over.
- Kom olivenolie og citronsaft over. Pynt med dild.
- Hvis der er fisk tilbage, så kan du med fordel gemme det og dagen efter røre det op med creme fraiche, urter og lidt citronsaft. Smager forrygende på ristet rugbrød.
Ingredienser
Til 6 personer
2-3 hele fisk afhængig af størrelse,
f.eks. lys-/mørksej, kulmule, havbars eller anden hvid fisk
En håndfuld friske urter, f.eks. timian og rosmarin
2 citroner
Salat
1 helt blomkål
50 g mandler
50 g høvlet parmesan
Saft fra 1 citron
1-2 spsk. olivenolie
1 lille bundt dild